Pleje af blækpatroner

Når en blækpatron udskriver presses blækket fra patronen gennem et skrivehoved, som består af en masse små huller. Dette skrivehoved er enten en del af patronen, eller det sidder i printeren. Fælles er, at skrivehovedet kan blive tilstoppet, hvis printeren ikke bruges i en periode. Det anbefales derfor at lave en udskrift en gang om ugen. Alternativt indeholder alle nyere printere et renseprogram, som presser en større mængde blæk igennem skrivehovedet, for derved at opløse eventuelt tilstopning.

Hvis din patron er løbet tør for blæk, er der større chance for, at din patron stopper til.Vi anbefaler at du får fyldt dine tomme patroner så hurtigt som muligt. Det er bedre at de ligger i lang tid med blæk i end uden.

Hvis vi udleverer din patron med en hætte på, så lad den blive på til du skal bruge patronen, og lad patronen ligge i den lukkede plasticpose. Sæt hætten på igen når patronen er brugt og læg den i en plasticpose. Vær også opmærksom på at en patron godt kan smitte af, selvom den umiddelbart er tom. Sørg altid for at den har hætte på, når den transporteres, hvis du har en. Alternativt kan den bare lægges løst i en pose. Transpoter aldrig en patron løst i tasken, og pak den ikke ind i papir da papiret kan suge blækket ud af patronen, hvis det rører ved skrivehovedet. Tape er også en rigtig dårlig ide på skrivehovedet.

Dine printerproblemer kan løses!